Tyngdedyne til voksne – den perfekte gave til ham der sover dårligt

dyne

Tyngdedyner er stadig ikke så udbredte, men de er heldigvis godt i gang med at tage verden med storm. De kaldes også kugledyner, fordi de ofte er lavet med små rum med metalkugler, som giver dem tyngde. Der er mange gode grunde til at prøve en tyngdedyne, og du kan læse mere om dem her.

Få styr på din angst

Mange bruger kun tyngdedynen om natten, men da den føles som et knus for hele din krop, så kan den med fordel også bruges om dagen, hvis du for eksempel døjer med angst eller uro.

Læg dig under dynen, og mærk hvordan tyngden, får dig til at slappe helt af. Det kan give ro, og når du mærker dynen over hele kroppen, så mærker du også bedre kroppen, og det kan være godt mod angst.

Uro om natten

Der er mange, som har svært ved at falde i søvn, fordi de ligger og vender og drejer sig. Det kan fortsætte hele natten, og det kan også være til stor irritation for en partner. En tyngdedyne har lige præcis en vægt, som holder din krop på plads, uden at det bliver tungt og ubehageligt. Det er smart, hvis du øver dig i at sove i én stilling for eksempel.

Der er mange, som har uro i krop og sind, som virkelig er glade for tyngdedyner, da det giver kroppen og hovedet ro.

Find din størrelse og vægt

Der er forskel på vægt og størrelse af dynerne. Heldigvis har de fleste sælgere en guide, hvor du kan se, hvilken der er anbefalet til din alder og vægt. Det er vigtigt, at dynen hverken er for let eller tung, hvis den skal virke efter hensigten.

Er du i tvivl om, hvad du synes er rart, så kan du teste det i hjemme. Stil dig på en vægt, og få en anden til at give dig dyner og tæpper i favnen, indtil du når den vægt, som du tror passer. Læg dig på sengen, og lad din partner lægge alle dynerne og tæpperne over dig. Så kan du mærke vægten. Det er dog en meget varm løsning, så det er kun til at teste vægten – det kan ikke gøre det ud for en rigtig tyngdedyne, men det er en rigtig fin test.

Bedre søvn

Lige meget om du har uro i kroppen, så kan en tyngdedyne give de fleste en bedre søvn, da man ligger bedre og mere fast. Tyngden giver også en tryghed, som de fleste finder rar. Du kan med fordel kombinere en tyngdedyne med andre ting, som giver bedre søvn. Det kan være et varmt bad inden sovetid, ingen skærm en time eller to før du går i seng og meget mere. Det er op til dig at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig og din søvn. Men, mon ikke en tyngdedyne er en god start?