Hvis - Hjælp til krydsord

Kender du følelsen af at sidde med blyanten klar, kaffe­koppen i den anden hånd - og så rammer du den lille, men stædige ledetråd: “hvis”? To uskyldige bogstaver, der pludselig forvandler sig til et helt battalion af mulige svar og efterlader dig stirrende på rutemønstret, mens tiden tikker løs.

“Hvis” er nemlig en af de mest lumske stopklodser i kryds- og tvær­universet: Det kan være betingelse, ejerskab, ældre sprogbrug eller skjult ordspil - og netop derfor dukker det op i alt fra hyggelige søndagskrydser til djævelske kryptogrammer.

I denne artikel guider vi dig til, hvilke løsninger der oftest gemmer sig bag ledetråden, hvordan du hurtigt sorterer i mulighederne, og hvilke små stil- og kontekst­tricks der gør forskellen på gætterier og træfsikre svar. Kort sagt: Vi giver dig nøglen til at knække “hvis”, så du kan vende tilbage til julehyggen og den næste firkant med fornyet selvtillid.

Sæt blyanten til papiret - nu dykker vi ned i Hvis - Hjælp til krydsord!

Hvad dækker ledetråden ‘hvis’ over?

Når du støder på ledetråden “hvis” i et krydsord, skal du først afgøre, hvilken grundbetydning opsætteren har i tankerne. Oftest bruges ordet som en konditional konjunktion - altså i betydningen “i tilfælde af at” eller det engelske “if”. Men “hvis” kan lige så vel dække over den relativt-/possessive funktion, vi ser i sætninger som “manden, hvis hat er rød” (≈ “whose hat”). Endelig kan ordet optræde som del af en fast vending eller omskrivning, hvilket tit åbner for lidt længere eller todelte løsningsord.

Den konditionelle læsning er den absolut hyppigste og giver korte, skarpe løsninger som OM (2 bogstaver), IFALD (5) eller SÅFREMT (7). Er krydset engelskorienteret, kan IF snige sig ind, mens mere formelle eller ældre opsættere foretrækker DERSOM (6) og FORUDSAT (8). Skifter vi til den possessive betydning, kan svaret i stedet blive DENNES (6), det længere TILHØRENDE (10) - eller i kryptiske kryds blot et enkelt S, der markerer genitiv. Krydsordets stilniveau, bogstavplaceringer og eventuelle tema-angivelser er derfor afgørende pejlemærker.

Har du svært ved at vælge mellem mulighederne, så kig på de omgivende felter: Står løsningsordet på en linje med andre formelle udtryk, er “dersom” oftere rigtigt end “om”. Falder ordet derimod midt i en samtalepræget tekst, er “om” eller “når” det sikreste bud. Husk også, at opsættere elsker ordspil; et spørgsmålstegn efter ledetråden kan signalere, at du skal tænke i alternative vinkler som “hv-isk” (lydlig omskrivning) eller todelte varianter som “i fald”. Med andre ord: Definér betydningen først, match længden dernæst - så rammer du plet.

• Betingelse: OM (2), NÅR (3), IFALD (5), DERSOM (6), SÅFREMT (7), FORUDSAT (8+)
• Ejerskab (relativ/genitiv): DENNES (6), TILHØRENDE (10), S (1)
• Faste vendinger: I FALD (to ord), UNDER FORUDSÆTNING, SÅ FREM(T)

Hvis krydsord 2 bogstaver: OM (og nogle gange IF)

De allerfleste danske krydsordsskribenter vælger OM, når ledetråden blot lyder “hvis” og der skal bruges to bogstaver. Det er den korte, neutrale konjunktion, som både kan dække betingelsen (”om det regner”) og tvivlen (“jeg ved ikke, om han kommer”) - derfor passer den ind i næsten alle almindelige kryds- og tværsopgaver. Har du ingen yderligere angivelser om fremmedsprog eller tema, bør du altså starte med at prøve OM i diagrammet.

Støder du derimod på et temakryds med IT-, matematik- eller engelsk vinkel, kan konstruktøren finde på at bruge det engelske IF. I programmeringssprog er “if-statement” lig med “hvis-betingelse”, og mange skabere af nørde- eller hobbykryds elsker den lille reference. Kig efter tuschtegn som “(eng.)”, “kodeord” eller rubriceringen “fremmedord forekommer”. Uden sådan et hint er IF sjældent korrekt i et dansk standardkryds.

Når du er i tvivl, så sammenhold de indtegnede bogstaver med krydset og tjek instruktionerne øverst i opgaven. En hurtig huskeliste:

• Står der intet om fremmedord → sats på OM.
• Angiver ledetråden “hvis (eng.)” eller temaet er it/tech → prøv IF.
• Giver krydsbogstaverne _M eller I_? Brug det som facit, og ret resten af ordene ind efter den løsning.

Hvis krydsord 3 bogstaver: NÅR – pas på nuancen

I mange krydsord med tre tomme felter under ledetråden “hvis” er NÅR den rette løsning - men kun, hvis betydningen er den mere generelle eller tidslige betingelse. “Når det regner, bliver gaden våd” fortæller om noget, der som regel sker; i sådanne sætninger er når det naturlige ordvalg, og krydskonstruktøren spiller netop på den forskel. Skal betydningen derimod være en mulighed (“hvis det måske regner”), vælger man oftest om i krydsord, selv om begge ord kan oversættes til “if” på engelsk.

Et hurtigt tjek, før du skriver NÅR ind: se på tonen og de andre løsninger i krydset. Vælger konstruktøren konsekvent dagligdags ord frem for formelle? Er ledetrådene uden tegn som spørgsmålstegn eller citationstegn, der kunne antyde ordspil? Hvis svaret er ja, peger det som regel på en direkte synonymi, og NÅR vil ofte passe. Brug eventuelt denne mini-tjekliste:

1. Gentagen eller sikker hændelse? - “Når/hvis solen står op, bliver det lyst.”
2. Tidligere eller fremtidig rutine? - “Ring, når du er fremme.”
3. Ingen hypotetisk tvivl? - Modsat “Om det regner, bliver vi måske inde.”

Er du det mindste i tvivl, eller virker periferien af krydset mere hypotetisk, så hold dig til OM (som dog kun fylder to felter) og se, om krydsbogstaverne bagefter giver mening; ofte afslører de hurtigt, om NÅR var den rigtige vej. Husk også, at bogstavet Å tæller som ét felt i de fleste danske krydsord-opsætninger - vær derfor sikker på, at gitteret virkelig rummer tre felter, og at der ikke er tale om engelsksprogede temaer, hvor “IF” kan snige sig ind. På den måde undgår du at falde i den lille, men klassiske nuancemæssige fælde.

Hvis krydsord 5 bogstaver: IFALD

IFALD er den klassiske fem-bogstavsløsning, når ledetråden lyder “hvis”. Ordet betyder bogstaveligt “i tilfælde af at”, og det passer perfekt, når krydset kræver en konjunktion på fem bogstaver. Det er samtidig et ord, der ofte optræder i både ugebladsklassikere og sværere krypteringskryds, netop fordi længden er taknemmelig og vokal-konsonant-fordelingen (I-F-A-L-D) giver mange gode krydsningsmuligheder.

Hold dog øje med varianten “i fald” (to ord), som nogle krydsordskonstruktører foretrækker for at udfordre løseren. Her er det afgørende, om udgiveren tæller mellemrum som en ikke-bogstav (og dermed stadig kalder løsningen fem tegn) eller eksplicit angiver, at formuleringen er todelt. En hurtig tjekliste, før du skriver IFALD ind:

• Er felterne præcis 5? - vælg IFALD.
• Er der et mellemrumstegn, eller står der “2+3” i parentes? - så er løsningen ofte I FALD.
• Er sproget meget dagligdags? - overvej i stedet OM.
• Søger krydset arkaisk eller formelt tonefald? - IFALD passer stadig, men også DERSOM (6 bogstaver) kan komme på banen.

Hvis krydsord 6 bogstaver: DERSOM (og i ejerskab: DENNES)

DERSOM er den klassiske seksbogstavsløsning, når krydsets ledetråd ganske enkelt lyder “hvis”. Ordet stammer fra ældre, formelt dansk og betyder “i det tilfælde at”. Hvor dagligdags tale foretrækker hvis eller om, vælger krydsordskonstruktører gerne det mere højtidelige dersom - netop fordi længden på seks bogstaver passer perfekt til gitteret og giver lidt sproglig patina.

Får du vokalerne E-R-O eller konsonantmønsteret D-R-S-M frem i krydset, er DERSOM næsten altid det sikre bud. Hold øje med tone og tema: Kryds med juridiske, bibelske eller historiske vinkler er særligt glade for ordet, mens moderne, populærkulturelle kryds oftere nøjes med korte varianter som om. Husk også, at der aldrig skal bindestreg eller mellemrum i der­som - alle seks bogstaver skrives i ét.

Nogle kryds vender ledetråden om og tænker “hvis” i genitiv/ejefald - altså “hvis bog er det?” Her bliver løsningen DENNES, der på seks bogstaver betyder “tilhørende den pågældende”. Er der et spørgsmålstegn i ledetråden, eller står der fx “hvis (ejerskab)”, er dennes ofte nøglen. Sammenlign bogstaverne fra krydsede ord: ?E?N?E? peger klart mod DENNES, mens D?R?O? næsten kun kan blive DERSOM.

En hurtig tjekliste, når du står med seks tomme felter og ledetråden “hvis”:

• Formelt betingende - temaet lyder “juridisk”, “gammeldags” eller “skriftligt”: vælg DERSOM.
• Ejerskab/tilhørsforhold - ledetråden har spørgsmålstegn eller ord som “ejeren”, “den pågældende”: vælg DENNES.
• Krydsbogstaver - passer mønsteret D-R-S-M? så DERSOM; passer D-N-E-S? så DENNES.

Hvis krydsord 7 bogstaver: SÅFREMT

SÅFREMT er den klassiske 7-bogstavsløsning, når lederen blot siger “hvis” men krydsordet kræver et mere formelt udtryk end det korte om. Ordet svarer til “på betingelse af at” og bruges især i juridiske, administrative og ældre tekster - præcis den tone mange krydskonstruk­tører ynder at trække på, når de vil øge sværheds­graden.

Vær opmærksom på diakritikken: bogstavet å tæller som ét enkelt bogstav i næsten alle moderne danske kryds, så S-Å-F-R-E-M-T giver de syv felter, du har brug for. I meget gamle hæfter kan du dog støde på stavemåden SAAFREMT, hvor “aa” erstatter “å”; her bliver ordet naturligt et bogstav længere og vil typisk være markeret i instruktionerne. Tjek derfor altid krydsordets introduktion, hvis du er i tvivl om, hvordan specialtegn håndteres.

Nogle konstruktører accepterer også varianten “så fremt” som to ord. Læser du “(2,5)” eller ser et ekstra blankfelt i diagrammet, er det oftest et vink om netop denne adskilte form. Brug følgende huskeregel, hvis du står mellem valgmuligheder:

• 7 felter i én stribe: vælg SÅFREMT.
• 2+5 felter eller markeret mellemrum: skriv SÅ | FREMT.
• Ældre kryds uden “å”: test SAAFREMT eller SA | AFREMT afhængigt af feltangivelsen.

Hvis krydsord 8+ bogstaver: FORUDSAT, TILHØRENDE m.fl.

FORUDSAT er den klart hyppigste løsning, når krydset efterspørger otte bogstaver for ledetråden “hvis”. Ordet dækker betydningen “på betingelse af at” og fungerer som konjunktion. Vær opmærksom på, at det kan stå både først og midt i en sætning (“Forudsat du kommer, tager vi af sted”). I rutine-krydsord er “FORUDSAT” næsten altid det, der menes, når der stilles krav om 8 bogstaver, så tjek først, om dine krydsbogstaver stemmer overens med F-O-R-U-D-S-A-T.

Har du derimod brug for et ord i ejerskabs- eller tilhørsbetydning, kan TILHØRENDE (10 bogstaver) være det rigtige valg. Det svarer til “den, der ejer” eller “hørende til” - altså den relativ/possessive tolkning af “hvis”. Eksempel: “Tasken og dens tilhørende pung”. Notér dig, at Ø som udgangspunkt tæller som ét bogstav i danske kryds, og at nogle kryds kan vælge en alternativ stavemåde uden diakritik (TILHORENDE) for at lette indtastning.

I tematiske eller kryptiske krydsord kan konstruktøren også strække sig ud over standardlængderne. Kig efter disse længere muligheder, især når felterne rummer mellemrum eller bindestreger:

• UNDER FORUDSÆTNING (17 inkl. mellemrum) - mere formelt men direkte synonym til “hvis”.
• FOR SÅ VIDT (10 inkl. mellemrum) - anvendes primært i ældre eller formelle tekster.
• I FORFALD AF (11 inkl. mellemrum) - ses sjældent, men kan dukke op i krypterede tema-kryds.

Ordkneb og dobbeltbetydninger

Mange løbere overser, at ledetråden hvis ikke altid skal tydes som en betingelse. I visse krydsord - især de mere kompakte skandi- eller kryptonumre - signalerer ordet i stedet ejefald. Løsningen kan derfor være det helt nøgne bogstav S, som jo netop føjes til et substantiv for at angive tilhørsforhold (Peters bil = Peters). Kig efter hjælpende krydsbogstaver: står dit tomme felt for enden af et navne- eller tingord, er chancen for, at hvis betyder ejerskab, meget stor. Nogle konstruktører snyder endda med sammentrækninger som husets → TS, hvor T er de sidste bogstav i huset, mens S er selve løsningen på ledetråden.

Spørgsmålstegn i ledetråden (hvis?) er et flag for ordspil: svaret kan være lydligt beslægtet eller delt op i flere ord. Typiske finter inkluderer:

1. HVISKE / HVISKEN - her tænkes der på det sagte i en hvisken, altså noget man «hviser».
2. Opsplitning af faste udtryk: så fremt eller i fald, der hver især udfylder felterne, hvis krydsordet accepterer mellemrum.
3. Ombytning eller bortfald af bogstaver: fx kan hvis angive, at du skal fjerne H’et fra hvis og stå tilbage med VIS (”vis!” = imperativ af at vise).

Sådan rammer du rigtigt: kryds, ordklasse og stilniveau

Start altid med krydsbogstaverne: har du fx _M i et tosøjlet felt, peger det næsten uundgåeligt på OM. Mangler du derimod første bogstav i _FALD, vil kombinationen med allerede udfyldte tværord afsløre, om svaret skal være det sammentrukne IFALD eller den todelte udgave i fald (hvis krydset tillader mellemrum). Brug også placeringen i rammen - er feltet markeret som “fremmedord”, kan det tippe balancen mod engelske IF.

Næste tjek er ordklassen: Har ledetråden eller de omkringliggende felter relation til en betingelse, leder du efter en konjunktion. Mulige løsninger sorteret efter længde:

1. 2 bogstaver: OM
2. 5 bogstaver: IFALD
3. 6 bogstaver: DERSOM
4. 7 bogstaver: SÅFREMT
5. 8 bogstaver: FORUDSAT

Handler opgaven derimod om ejerskab - markeret med ord som “hvis bil” eller “hvis tur” - skal løsningen være en possessiv/relativ form, typisk DENNES (6 bogstaver) eller det længere TILHØRENDE (10 bogstaver).

Derefter finjusterer du ud fra stilniveau. Krydsord i ugeblade og familieaviser foretrækker ofte det dagligdags OM eller NÅR, mens de mere formelle, højstilede varianter som DERSOM, SÅFREMT og FORUDSAT dukker op i cryptics, kryds à la “Sprogligt finurligt” eller ældre danske hæfter. Er resten af krydset fyldt med gammeldags vendinger, er chancen for et formelt synonym altså større.

Kombinér derfor altid krydsbogstaver med ordklasse og stiltoning: passer svaret længdemæssigt, grammatisk og stilistisk til resten af puslespillet, har du ramt plet. Og husk - skulle du gå i stå midt i julehyggen, er en lynsøgning på mobil eller en klassisk ordbog stadig den mest træfsikre “julegave” til enhver krydsordsløser.