Sætter et enkelt, tilsyneladende uskyldigt ord dig helt skakmat i krydsordshjørnet? Du har sikkert allerede halvdelen af bogstaverne på plads, men svaret “gudinde” er stadig blankt som nysfalden sne. Frygt ej! Vi har samlet de mest træfsikre løsninger – fra nordiske Eir og Sif til eksotiske Amaterasu og Sarasvati – så julefreden kan sænke sig over både hjernen og blyanten.
Uanset om du kæmper med en lynquiz i ugebladet eller den store juledyst på bagsiden af avisen, får du her en håndfuld snedige tip og en komplet oversigt over gudindenavne sorteret efter bogstavlængde. Scroll videre, vælg den rette længde – og lad rutens tomme felter blive fyldt ud på et øjeblik.
Og husk: I krydsordets verden er Venus ikke bare en planet, Freja ikke blot et nordisk kærlighedsikon, og “gudinde” kan lige så vel dække over en primadonna som en mytisk skikkelse. Er du klar til at afsløre alle de skjulte svar? Lad os dykke ned i listen!
Gudinde – 3-4 bogstaver
Ekstrakorte svar på “gudinde” er krydsordsløserens bedste ven: med blot tre-fire felter kan de låse hele hjørner op, og fordi navne sjældent bøjes, passer de gnidningsløst ind i både lodrette og vandrette retninger. Danske krydsordemagere trækker især på nordisk og klassisk mytologi, men også egyptiske, hinduistiske og polynesiske navne sniger sig ind.
Har du kun få bogstaver, så skim denne mini-ordliste først. Tre bogstaver er øverst, fire bogstaver nederst – alle er faste stamgæster i danske krydsord:
- Eir, Sif, Ran – nordiske.
- Eos, Iris, Hera, Rhea, Gaia, Nike – græske.
- Isis – egyptisk; Kali, Tara – hindu/buddhistisk; Pele – hawaiiansk ildgudinde.
Hold øje med stavemodeller som Idun/Idunn (4/5 bogstaver) og alternative transskriptioner (Freyja/Freja, Athena/Athene). Og husk, at “gudinde” også kan bruges billedligt: i et mad-tema kan svaret f.eks. være diva eller muse – så lad krydsene afgøre, om du skal tænke mytologi eller metafor.
Gudinde – 5 bogstaver
Fem bogstaver er en elegant længde i krydsord, og netop derfor bliver en række gudindenavne ved med at gå igen. Når du ser “gudinde (5)” i ruden under avisen, er de første bud ofte de nordiske Freja, Frigg, Skadi og Nanna, de romersk-græske klassikere Venus og Diana, de hinduistiske Durga og Epona fra keltisk mytologi – og så den yorubaiske flodgudinde Oshun, der dukker op oftere, end man lige skulle tro.
| Navn | Pantheon | Typisk ledetråd |
|---|---|---|
| Freja | Nordisk | Kærlighed, frugtbarhed, vanadiske guder |
| Venus | Romersk | Skønhed, planet, Botticelli-maleri |
| Diana | Romersk | Jagt, måne, Artemis’ søsternavn |
| Frigg | Nordisk | Odins hustru, himmelgudinde |
| Skadi | Nordisk | Vinter, ski, jætteafstamning |
| Nanna | Nordisk | Balders hustru, sørgende |
| Durga | Hindu | Løve-/tiger-ridende, sejrende mor |
| Epona | Keltisk | Heste, ridderi, Romersk gallo-kult |
| Oshun | Yoruba | Flod, honning, Santería |
Har du allerede et eller to kryds, kan du hurtigt sortere: et a i tredje position peger på Freja eller Nanna, mens et afsluttende a taler for Diana. Vokalen i midten er også nyttig: u giver næsten altid Durga, mens o + h fremtidssikrer Oshun. Kig desuden efter tematiske vink: jule- eller vikingespeciale? – så er en nordisk løsning sandsynlig; stjernebilleder eller planeter? – så satser du på Venus.
Endelig kan “gudinde” i overført betydning gemme sig i ordspil som “skønhedsikon” eller “kærlighedsideal”, men også direkte i løsningen: krydsordskonstruktører bruger ofte Venus som synonym for en smuk kvinde, og Freja kan dukke op med ledetråden “nordisk sexsymbol”. Så selvom pantheon-viden er din bedste ven, må du aldrig glemme, at ordet gudinde også kan være et smigrende kælenavn – stadig på fem bogstaver.
Gudinde – 6-7 bogstaver
Har du 6-7 tomme felter og blot ledetråden “gudinde”, er chancen stor for, at svaret gemmer sig blandt de klassiske navne fra græsk, nordisk eller mesopotamisk mytologi. Se især efter vokalmønstre og typiske endelser på -e eller -a; de er gode pejlemærker til at skille f.eks. Athene fra Hestia. Kig også på, om krydsordet har et tematisk twist (vikingetid, antikken, frugtbarhed osv.) – det kan afsløre, om du skal lede i det nordiske, romerske eller måske hinduistiske pantheon.
Her er de mellemlange “gengangere”, du oftest møder:
- Græsk: Athene (Athena), Hestia, Selene, Hekate, Demeter
- Romersk: Minerva (græsk Athene),
- Mesopotamisk: Ishtar, Inanna
- Nordisk: Nerthus
- Indisk: Lakshmi, Parvati
Skulle felterne slet ikke spille sammen med et mytisk navn, så tænk bredere: “gudinde” kan i overført betydning pege på en diva eller ikon – men i 6-7 bogstaver leder krydsordsløserne også efter ord som sirene (forførende kvinde) eller museal (i betydningen inspirator). Hold derfor øje med toneangivende bogstaver fra krydsende ord; de afslører hurtigt, om du skal satse på mytologi eller metafor.
Gudinde – 8+ bogstaver
Når ledetråden angiver “gudinde” og felterne rækker op på otte bogstaver eller mere, skal du tænke på de lidt tungere mytologiske hittere. De figurer, der typisk passer i danske krydsord, hører til vidt forskellige panteoner – fra klassisk græsk-romersk til japansk shinto. Navnene virker måske lange, men til gengæld er de færre, så du kan hurtigt eliminere dig frem, når bare et par kryds er på plads.
Her er de hyppigste langhalede løsninger, du kan støde på:
- Afrodite (Aphrodite) – kærlighedens græske gudinde; 8/9 bogstaver alt efter stavning.
- Persefone – underverdenens dronning; 9 bogstaver.
- Proserpina – romersk pendant til Persefone; 10 bogstaver.
- Amaterasu – solgudinden i japansk shinto; 9 bogstaver.
- Sarasvati/Saraswati – indisk videns- og kunstgudinde; 8/9 bogstaver.
- Morrigan – keltisk krigs- og skæbnegudinde; 8 bogstaver.
- Benzaiten – japansk gudinde for musik og rigdom (variant af Sarasvati); 9 bogstaver.
Hold øje med oplagte stavefælder: Danske krydsord veksler gerne mellem græsk (Afrodite) og latiniseret (Venus) navneform, og enkelte blade bruger engelsk translitteration (Aphrodite, Saraswati). Spørgsmålet “gudinde” kan dog også være brugt billedligt om en primadonna, skønhed eller diva. Hvis pantheon-referencen mangler, og længden ikke matcher mytologilisten ovenfor, så tænk metaforisk i stedet for mytisk – især i de mere drillende decemberkryds.
Overført betydning: når ‘gudinde’ ikke er mytologi
Selv om ordet gudinde oftest leder tanken hen på græske, nordiske eller egyptiske skikkelser, bruger danske krydsord det jævnligt i en overført betydning. I stedet for en mytisk skønhed kan løsningen pege på en verdslig kvinde, der dyrkes eller beundres – typisk som diva, ikon eller primadonna. Har du få felter at gå efter, så husk at disse moderne alternativer ofte er kortere end de klassiske navne og derfor passer ind, hvor de mytologiske ikke gør.
- Diva (4) – operastjerne, popstjerne eller bare en krævende celebritet.
- Ikon (4) – forbillede eller stilikon.
- Muse (4) – inspirationskilde for kunstneren.
- Sexsymbol (9) – film- eller musikverdens sirene.
- Skønhed (7) – klassisk synonym, hvis ledetråden handler om ynde.
- Primadonna (10) – den forkælede stjerne på scenen.
I sammensætninger kan “gudinde” dukke op som humoristisk eller hyldende titel: køkkengudinde om en dygtig madkunstner, popgudinde om Madonna, strikkegudinde i håndarbejdsverdenen. Står der f.eks. “hun rocker kødgryderne” i ledetråden, er svaret højst sandsynligt KØKKENGUDINDE. Kig på temaet for resten af krydsordet, længden på svaret og eventuelle krydsbogstaver – de afslører, om du skal tænke i mytologi eller metafor.
Krydsords-tricks til ‘gudinde’-ledetråde
Først og fremmest: afkrypter hvilken kultur krydsordskonstruktøren fisker i. En ledetråd som ”torden-hustru” peger direkte på nordisk Sif, mens ”olympisk kærlighedsgudinde” trækker dig mod græske Afrodite. Er der egyptiske referencer andre steder i diagrammet, vinder Isis eller Hathor ofte pladsen. Kig efter nøgleord som Valhal, pantheon, farao eller romersk mytologi – de er genveje til det rigtige navn.
Når du har fået et par bogstaver på plads fra krydsene, skal du vælge den stavemåde, der passer. Danske krydsord varierer mellem Freja/Freya, Athene/Athena og Afrodite/Aphrodite. Har du et Y i anden kolonne, giver det sig selv, mens et E eller A i slutningen kan afgøre forskellen på Minerva og Minervae (latin genitiv, som nogle kryds også ynder). Brug de eksisterende bogstaver aktivt – de fungerer som indbygget stavekontrol.
Hold også øje med endelser og diakritik. Mange navne skifter blot mellem -a og -e (Hera/Here, Hestia/Vesta). I danske krydsord fjernes typisk accenttegn og prikker: Éire bliver til Eire, og Östara til Ostara. Er pladsen trang, kan konstruktøren forkorte: Idun på fire felter eller Idunn på fem – vær parat til begge.
Til sidst: temaet i hele krydsordet kan styre svaret – selv når ”gudinde” bruges metaforisk. I et mode-kryds kan løsningen være diva eller ikon, mens et køkken-tema kan gemme på køkkengudinde. Tænk som med ordet ”matador”, der både dækker tyrefægter, TV-serie og brætspil: hvis overskriften i hjørnet lyder ”Filmklassikere”, er ”gudinde” måske blot muse eller stjerne. Brug konteksten – så rammer du plet.
Romersk ↔ græsk: husk parrene
Danske krydsord snyder ofte ved at spørge efter “romersk kærlighedsgudinde” den ene dag og “græsk kærlighedsgudinde” den næste. Kender du makkerparrene, kan du straks se, om svaret skal være på fem bogstaver (Venus) eller otte (Afrodite). Dermed sparer du tid – især når ledetråden blot angiver “gudinde” uden yderligere pantheon-hint.
| Græsk navn | Romersk navn | Længde (græsk/romersk) |
|---|---|---|
| Afrodite | Venus | 8 / 5 |
| Hera | Juno | 4 / 4 |
| Artemis | Diana | 7 / 5 |
| Athene | Minerva | 6 / 7 |
| Demeter | Ceres | 7 / 5 |
| Persefone | Proserpina | 9 / 10 |
| Hestia | Vesta | 6 / 5 |
Står der blot “gudinde” i krydset, kan overført betydning også spille ind: en køkkengudinde kan være Vesta (ildstedets beskytter), mens “skønhedsgudinde” lige så vel kan pege på ikon som på Afrodite. Kig på felternes længde, de eksisterende bogstaver og eventuelle tema-ord i opgaven for at afgøre, hvilket af parrene – eller om et metaforisk ord – er det rette valg.